Fra tanke til beton
Bag hvert produkt ligger en tanke, et valg og en form — her fortæller vi om rejsen fra idé til færdigt design.
Hvem står bag?
BetonRocks udspringer af mine hænder, mine idéer og min nysgerrighed. Jeg hedder Henrik Andersen, og i mere end 10 år har jeg arbejdet med formgivning og produktion af betonprodukter – drevet af fascinationen for materialet og lysten til at skabe noget, der kan holde, både i udtryk og i brug.
Måske har du set mig i Løvens Hule, hvor min fynske lune og jordnære tilgang fik lov at fylde lige så meget som produkterne. Bag humoren ligger mange års erfaring og et kompromisløst håndværk. I dag står jeg på egne fødder og har valgt at gøre tingene enkelt: jeg skaber produkterne selv og leverer dem direkte fra mig til dig.
Hvert produkt formes i hånden, i mit værksted og i mit tempo. Her er ingen masseproduktion og ingen genveje – kun ærlig beton, gennemtænkt design og et oprigtigt ønske om at skabe produkter, der føles rigtige at leve med.
Ved at sælge udelukkende gennem min egen webshop holder jeg hele processen i eget hus. Det betyder, at jeg undgår butikkernes store avancer – og i stedet kan vi dele værdien. Du får 30 % mere produkt for pengene, og jeg kan fortsætte med at udvikle og forfine produkterne med fuldt fokus på kvalitet og håndværk.